Mågeliv handler om Mojoe, der forsøger at opdrage sine to frække børn Spot and Dot på tagene
i den lille havneby. Mågefamiliens hverdag er hård, men uretfærdig og en konstant kamp med fiskehandleren, orme og dårligt vejr.

 

Mågeliv handler om Mojoe, der forsøger at opdrage sine to frække børn Spot and Dot på tagene i den lille havneby. Mågefamiliens hverdag er hård, men uretfærdig og en konstant kamp med fiskehandleren, orme og dårligt vejr.

Flemming fik ideen til serien, da han boede i Helsingør og begyndte at studere mågelivet i byen.
– Jeg indså hurtigt, at mågerne havde et sjovt kropssprog og rent menneskelige egenskaber, siger Flemming.

Ønsker du at udgive denne serie, eller skal vi sende prøver til dig? Kontakt os venligst for mere information.

Eksempler på Mågeliv

Her fortæller Flemming om sig selv og serien:

Jeg har altid været interesseret i at tegne siden jeg var en dreng, og tegneserier var min helt store interesse. I skolen tegnede jeg på alle mine skolebøger til stor irritation for mine lærere. Jeg startede som professionel tegner hos Egmont i 1991 med Disney-serier.

Min fars fætter hørte i radioen, at de muligvis ville have lokale danske tegnere inde i Egmont-huset. Dengang sad alle tegnere i Spanien eller Italien. Det var et interview med Jakob Stegelmann fra DR1 og Nancy Deigaard, som var chefredaktør på Egmont dengang. Jeg fik et møde med Nancy, hvor jeg sagde, at jeg gerne ville tegne der. og hun gav mig chancen i 1990. Jeg blev fastansat i 3 år og har siden været freelance Disney-tegner.

 

Det aller vigtigste for mig som tegner er humoren. At tegne de sjove, gakkede udtryk i ansigtet på figuren, at kunne udlevere en karakter helt ud på kanten er det bedste jeg ved. Hvis jeg kan få folk til at grine af mine serier, så er projektet lykkedes.

 

Jeg læste alle mulige serier som ung, men mit største idol på albumserier er Franquin, han var helt fantastisk. På Disney-siden er det Carl Barks, Daniel Branca, Cavazzano og Feccero som er store forbilleder. På stribesiden er jeg meget glad for Gary Larson, samt Mike Peters med hans hund Grimmy.

 

Udover min egen stribe “Mågeliv”, som handler om en havmåge-karakter og hans to unger og alle deres problemer på taget i en gammel havneby, så tegner jeg Disney-serier til både Pocketbøger og Anders And-bladet. Har også tegnet ude på mange Disney Channel events, Comic Cons og Bogmesser, med signeringer og tegninger til folk.

 

På Disney-serierne laver jeg ikke historierne selv, det sidder forfattere og gør, så der er det kun tegningerne, som gælder for mig. På min egen stribe er det helt anderledes, der er det skrivearbejdet, som i virkeligheden er det vigtigste. De gode gags og ideer skal være helt på plads, før jeg tegner. Men for det meste ser jeg gagsene inde i hovedet som billeder først og ved ret hurtigt, hvordan tegningerne skal se ud. Men jeg må klart erkende, at stribearbejdet er en helt anden og på en måde en mere krævende proces. Men tegnearbejdet skal altid være så godt som muligt efterfølgende. Man må altid prøve at gøre sit allerbedste. På min stribe er det vigtigt, der er en punchline hver gang, det er der både i hverdagsstriben og på søndagsstriben.

 

Mojoe-havmågen, som er hovedfiguren, er i virkeligheden nok min yndlingsfigur. Han er ligesom midtpunktet i alle problemerne med de frække unger, kampen for at finde mad nok og den egoistiske bedstefar havmåge med alle hans særheder. I det hele taget livet i den barske tilværelse som havmåge.

Scroll to Top